Når en terrasse, tilbygning eller et sommerhus skal funderes, er jordbunden afgørende for løsningen. Men hvilke jordtyper passer jordskruer til? Svaret er, at jordskruer kan anvendes i mange almindelige danske jordtyper, men dimensionering, skruetype og indbyrdes afstand skal altid tilpasses de faktiske forhold på grunden.
Det handler ikke kun om, hvor let skruen kan komme i jorden. Det handler først og fremmest om, hvor meget last jorden kan bære, hvor dybt det bæredygtige lag ligger, og om konstruktionen skal sikres mod bevægelser fra frost, vand eller blød bund. En professionelt projekteret skruefundering tager højde for hele konstruktionen - ikke kun jordoverfladen.
Jordskruer i sand og grus
Sand og grus er ofte velegnede jordtyper til jordskruer. Når materialet er fastlejret, kan skruens gevind opnå et godt greb, og belastningen føres effektivt ned i jorden. Det gælder eksempelvis mange byggegrunde med naturligt sand, grusfyld eller veldrænet undergrund.
Der er dog stor forskel på fast sand og løst, nyligt udlagt fyld. Løst sand kan ændre tæthed, særligt hvis det påvirkes af vand eller vibrationer. Derfor vurderes bæreevnen ud fra jordens faktiske lagdeling og fasthed - ikke alene ud fra betegnelsen sandjord.
I grus- og stenholdig jord kan montagen kræve mere moment og særligt installationsudstyr. Det er ikke nødvendigvis et problem, men større sten kan ændre placeringen eller gøre det nødvendigt at justere skruelængde og fundamentplan. Her er erfaring fra installationen værdifuld, fordi løsningen skal fungere både på tegningen og i den konkrete jord.
Lerjord kræver den rette vurdering
Ler findes mange steder på Sjælland og kan være en god bund for jordskruer, når laget er fast og har tilstrækkelig bæreevne. Fast ler giver ofte stabile forhold, men ler er samtidig en jordtype, hvor fugtindholdet har stor betydning. Blødt eller vandmættet ler kan have væsentligt lavere bæreevne end tørt og fast ler.
Lerjord kan også være følsom over for frost og udtørring. Hvis jorden udvider sig ved frost eller svinder ved længere tids tørke, kan der opstå bevægelser i terrænet. Derfor skal jordskruerne føres til en dybde, hvor fundamentet arbejder stabilt, og hvor påvirkningen fra overfladens vejrlig er begrænset.
Ved mindre konstruktioner som terrasser, drivhuse og anneks kan løsningen ofte være enkel. Ved helårsboliger, større tilbygninger eller efterfundering stilles der højere krav til dokumentation, lastberegning og projektering. Det er netop her, det ikke er nok at vælge en vilkårlig jordskrue efter længde alene.
Blødt ler og silt
Blødt ler, silt og meget finkornet jord kræver særlig opmærksomhed. Silt kan miste styrke, når den bliver vandmættet, og blødt ler kan sætte sig over tid. Jordskruer kan i nogle tilfælde stadig være en relevant løsning, men skruerne skal dimensioneres, så lasten føres videre ned til et mere bæredygtigt lag.
Det kan betyde længere skruer, flere funderingspunkter eller en anden opbygning af konstruktionen. I enkelte tilfælde vil jordbundsforholdene pege på en anden funderingsløsning. En faglig vurdering skal kunne sige det klart - også når den rigtige løsning ikke er den hurtigste standardløsning.
Fyldjord og opfyldte grunde
Fyldjord består af materiale, der tidligere er flyttet eller lagt på grunden. Det kan være sand, jord, byggeaffald, muld eller en blanding af flere materialer. Derfor kan fyldjord være meget uensartet, også inden for få meter.
Jordskruer kan være særligt relevante på grunde med fyldjord, fordi de kan føres gennem de øvre, mindre stabile lag og ned til et mere fast underlag. Men det kræver, at man kender fyldlagets tykkelse og indhold. Er fylden komprimeret og veldokumenteret, kan den i nogle tilfælde indgå i vurderingen. Er den løs eller ukendt, bør den ikke uden videre regnes som et sikkert bærelag.
Muldjord bør normalt ikke være det lag, der bærer en bygning. Den indeholder organisk materiale, varierer med fugt og kan sætte sig. Ved installation fjernes eller gennembrydes muldlaget, så skruerne arbejder i et mere stabilt jordlag længere nede.
Hvad med jord med mange sten?
Stenet jord er ikke automatisk uegnet til jordskruer. Mindre sten og grus indgår ofte i helt almindelige installationsforhold. Udfordringen opstår ved store marksten, tæt stenet moræne eller fast klippe, hvor skruen ikke kan føres kontrolleret til den planlagte dybde.
Under monteringen registreres det nødvendige indskruningsmoment. Det giver et konkret billede af jordens modstand og er en vigtig del af kontrollen af den valgte løsning. Hvis en skrue rammer en hindring, kan placeringen i nogle tilfælde flyttes inden for konstruktionens rammer. Det skal dog ske i samspil med den bærende konstruktion og ikke som en tilfældig justering på pladsen.
Grundvand, dræn og fugt påvirker valget
Højt grundvand gør ikke i sig selv jordskruer uegnede. Tværtimod kan skruefundamenter være en praktisk løsning, fordi installationen normalt sker uden omfattende udgravning og støbning. Men vand i jorden ændrer jordens egenskaber, især i ler, silt og løs fyldjord.
Derfor vurderes grundvandsforhold sammen med jordtypen. En veldrænet sandgrund og en vandmættet sandgrund kan have forskellige forudsætninger, selv om begge beskrives som sand. Ved bygninger med gulvkonstruktion, isolering og installationer skal der desuden ses på fugtsikring, terrænfald og den samlede opbygning omkring huset.
Galvaniserede og CE-mærkede komponenter er en del af kvaliteten i et skruefundament, men korrosionsforholdene skal også vurderes ved særlige jordmiljøer. Aggressiv jord, forurenet fyld eller meget fugtige forhold kan påvirke kravene til materiale og dokumentation.
Sådan afgøres det, om jorden er egnet
Det er fristende at vurdere grunden ved at grave et hul i haven. Det kan give et første indtryk, men det er sjældent tilstrækkeligt som grundlag for en bærende fundering. Jordlag kan skifte markant over kort afstand, og det afgørende lag ligger ofte dybere end et almindeligt prøvehul.
En sikker løsning starter med oplysninger om projektets vægt, anvendelse og geometri. Et isoleret anneks, en let træterrasse og en tilbygning med muret facade stiller ikke de samme krav. Derefter vurderes eksisterende geotekniske data, terræn, adgangsforhold og tegn på fyld, fugt eller tidligere byggeri på grunden.
Ved større eller mere komplekse projekter kan en jordbundsundersøgelse være nødvendig. Den viser blandt andet lagfølgen, jordens styrke og eventuelle bløde lag. På den baggrund kan fundamentet beregnes og dokumenteres, så antallet af skruer, deres dimension og deres placering passer til både jord og bygning.
Jordtyper til jordskruer: Projektet bestemmer løsningen
Der findes ikke én jordskrue, der passer til alle byggegrunde. Sand, fast ler, grus og mange typer fyldjord kan danne grundlag for en effektiv skruefundering. Blød bund, organisk jord, uensartet fyld og meget stenede forhold kan også håndteres i visse projekter, men kræver mere projektering og i nogle tilfælde alternative løsninger.
Fordelen ved jordskruer er ikke, at de ignorerer jordbundsforholdene. Fordelen er, at de kan tilpasses dem præcist. Med den rigtige vurdering kan fundamentet etableres hurtigt, med begrænset gravearbejde og uden unødigt betonforbrug - samtidig med at bæreevne og dokumentation er på plads.
Hos NO-Skruefundament tager rådgivningen udgangspunkt i netop din grund og den konstruktion, du vil bygge. Jo tidligere jordbund og belastning afklares, desto bedre kan fundamentet planlægges - og desto mere ro får du, før byggeriet går i gang.