Samarbejdsbetingelser

GDPR:

NO-Skruefundament indsamler den nødvendige relevante information på vores samarbejdspartnere i forbindelse med fællesprojekter. Den indsamlede information opbevares i vores CMS system, som nyder højeste sikkerhed. Som udgangspunkt sletter Mureren.nu følsomme oplysninger på vores samarbejdspartnere 12 måneder efter seneste samarbejde, medmindre underentreprenøren giver samtykke til at NO-Skruefundament fortsat må opbevare deres følsomme oplysninger.

Marketingsklausul:

Ret til SoMe:
Der gives tilladelse til at NO-Skruefundament må fotografere, videooptage og på anden vis optage og præsentere igangværende såvel som afsluttede opgaver, der er knyttet til indeværende aftale. Portrætfotos, fotos af stemninger og detaljer i boligen, på byggepladsen og/eller hos NO-Skruefundament må anvendes af NO-Skruefundament, cvr 35347704. Materialet kan anvendes i de formater og medier, der findes relevant herunder, men ikke afgrænset til pressemateriale, annoncer, brochurer, sociale medier, website, nyhedsbreve og kanaler som youtube samt eksterne medier som eksempelvis aviser o.l.

Klausul om UE promovering:
Når Underentreprenøren arbejder på byggeprojekter, der håndteres af NO-Skruefundament, må Underentreprenøren kun promovere sit arbejde på sociale medier efter samtykke med Mureren.nu, og aldrig uden henvisning til NO-Skruefundament som samarbejdspartner på projektet.

Betalingsbetingelser:

Når Underentreprenøren fakturerer NO-Skruefundament, er betalingsfristen altid løbende måned +14 dage.

Fakturakrav – format og fremsendelse:
Fakturaer sendes til Grundsten A/S digitalt som E-faktura til CVR: 35229469 eller EAN: 5790002658532. Formatet den elektroniske faktura sendes i skal altid være oio.ubl. Har I ikke mulighed for at sende fakturaer som beskrevet ovenfor, kan fakturaen sendes i formatet oio.ubl via Nemhandel på cvr nr. 35 22 94 69. Alternativt kan i kontakte vores bogholderi og aftale hvordan faktura skal fremsendes.

Fakturakrav – indhold:
Underentreprenøren skal altid påføre sagsnummer og arbejdsadresse direkte på den fremsendte faktura. Grundsten A/S kan gøre indsigelse mod fakturaen, hvis førnævnte ikke er korrekt påført. Sagsnummer kan rekvireres ved at kontakte regnskab@grundstenbyggeri.dk

Faktura sendt til Grundsten A/S indgår automatisk i regnskabsprogrammet. Tekst skrevet i den mail, som fremsender fakturaen, kan ikke læses.
Enhver kommunikation om fakturering skal holdes separat fra selve fakturaen. Disse henvendelser skal mailes direkte til den person hos Grundsten A/S, som har rekvireret opgaven. Samtidig skal henvendelsen sendes cc til: regnskab@grundstenbyggeri.dk

Fakturaer skal fremsendes i umiddelbar tilknytning til levering af produkter. Fakturaer fremsendt senere end 90 dage efter levering af varen eller ydelsen accepteres ikke, medmindre Grundsten A/S har modtaget kontoudtog eller betalingspåmindelse på regnskab@grundstenbyggeri.dk, hvor faktura fremgår, eller leverandøren på anden vis skriftlig har gjort opmærksom på kravet.

Kreditnotaer:
Skulle der være en udfordring med en del af fakturaen vil Grundsten A/S til hver en tid kræve at modtage en kreditnota på fakturaens fulde beløb. Samtidig fremsender underentreprenøren en ny faktura indeholdende de korrekte forhold og priser. Det er således ikke muligt for Grundsten A/S at foretage delbetalinger af en faktura, der er delvist korrekt. 

Modregning:
Har Grundsten A/S modkrav på en ydelse vil det til hver en tid være muligt at modregne i en af underentreprenørens fremsendte fakturaer. Dette gælder for såvel den enkelte sag som på tværs af forskellige sager.

Tillægsaftaler:
Enhver tillægsopgave skal faktureres separat.

Der kan ikke kræves betaling for ekstraarbejder, hvis ikke leverandøren forinden udførelsen heraf, har gjort skriftligt opmærksom på arbejdets tilkomst og indgået aftale om merbetaling for udførelsen af det ekstra arbejde.

Timearbejde:
Der må under ingen omstændigheder udføres arbejde på timeafregning uden en forudgående skriftlig aftale med Grundsten A/S

Uagtet arbejdet kan timesatsen ikke overstige kr. 550 eks moms. medmindre en anden timesats fremgår eksplicit af den indgåede aftale.

Manglende betaling:
Ved manglende betaling rettes henvendelse til Grundsten A/S ved at skrive en mail til Regnskab@grundstenbyggeri.dk, samt cc til rekvirenten. Alternativt kan der ringes på tlf.: 53 73 69 35 og kontakte vores bogholderi, som kan være behjælpelig med at finde frem til hvorfor en faktura, mod forventning, ikke skulle være betalt.

Kontoudtog:
Kontoudtog bedes sendes til regnskab@grundstenbyggeri.dk

Aftalereglement:

AB92: Er gældende for alle samarbejder.

Tidsplan:
Arbejdet udføres kontinuerligt uden stop. HE kan efter arbejdet er påbegyndt invitere til tidsplan i monday.com, til godkendelse ved UE der herefter anviser en aftalt afleveringsdato for det samlede projekt. UE, forpligter sig til at udføre sine delarbejder så disse ikke forhindre andre UEér i at blive færdige til den i tidsplanen oplyste afleverings dato.

Forsinkelser:
I tilfælde af ansvarspådragende forsinkelse fra UE´s side, betales de evt. udgifter HE måtte blive pålagt af kunden.

Ekstraarbejder:
I tilfælde af ekstra arbejde(r) ud over den aftalte entreprise sum, skal UE i rimelig tid og inden udførsel fremsende en aftaleseddel med omfang og pris, hvorefter HE skal kunne nå at behandle dette, uden det vil kunne influere i den planlagte tidsplan for projektet. 

Bekræftelse af alle ekstraarbejder bliver fremsendt til skriftlig godkendelse af endelige aftalevilkår & sum hos UE, og skal godkendes inden de må udføres.
Der kan af UE ikke kræves ekstra betaling for arbejder, der kunne have været undersøgt på forhold eller ligger offentlig tilgængelig feks på kommunens byggesagsarkiv, Flyt jord, LER. besigtigelse. ect.

Monday.com:
Alt projektrelateret dialog/opdateringer mv sker gennem tidsplan systemet  Monday.com hvilket Ue forpligtet til at samarbejde på tværs af faggrænser & HE´s Kunde, og skal holde sig dagligt orienteret omkring evt rettelser på tegninger, aftaler, tidsplan mv der bliver skrevet om inde i systemet.

Dog med undtagelse af økonomi, hvilket skal holdes helt uden om, og fremsendes som skrevet i denne kontrakt punkt 5 

Materialer:
Såfremt entrepriseaftalten beskriver at HE skal levere byggematerialer til UE, er det UE´s pligt at sørge for endelig opmåling af mængder inkl gængs spild, samt at være forudseende på hvornår evt. materialer skal bruges og bestille dem i god tid, dog minimum 3 arbejdsdage inden. – Materialer der er normalt kendt i branchen for ikke at være lagervare, som skydedøre, vinduer, gulve mv skal UE orientere sig om ifht leverings tidspunkt og bestil så materiale kan komme rettidigt ift tidsplan.

Arbejdsvilkår:
Underentreprenøren skal sikre, at ansatte hos underentreprenøren og eventuelle underentreprenører hele vejen igennem en eventuel kæde, som i Danmark medvirker til at opfylde kontrakten, er sikret løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.

På forlangende fra hovedentreprenøren skal underentreprenøren dokumentere, at dette sker.
Såfremt underentreprenøren er medlem af DI Dansk Byggeri anses dokumentationskravet for værende opfyldt.

Forsikring:
UE skal efter anmodning også efter aflevering, fremsende certifikat på at der er tegnet & betalt for en Produkt & erhvervsansvarsforsikring. – Der vil på visse entreprise aftalte værer stillet som betingelse at der uploades et gyldigt certifikat/bekræftelse på at forsikringen er betalt og gældende. inden kontrakten kan underskrives.

Sikkerhed:
HE stiller ikke sikkerhed jf. AB 92 §7

Mangelansvar:
De i AB92 §36 Mangelsansvarets ophør vilkår, udgår & erstattes af den i AB Forbruger § 48 & §49 beskrevende vilkår –

Uanset forældelsesreglen i § 48 bevares forbrugerens krav dog for dele af arbejdet, for hvilke der gælder, at entreprenøren har afgivet en garanti, jf. § 41, stk. 2, der gælder i mere end 10 år.

Retslig Tvist:
Stk. 1 – UE indvilliger i at deltage i Mediation og konfliktløsning hos en uddannet mediator inden en evt. retssag.

Stk. 2 – Tvister mellem parterne afgøres af Voldgiftsretten for Bygge- og Anlægsvirksomhed, København, hvis afgørelser er endelige.

Stk. 3 – Hvis bygherren er forbruger og således ikke på forhånd bundet af en voldgiftsaftale med hovedentreprenøren, er underentreprenøren forpligtet til efter hovedentreprenørens valg at lade en eventuel tvist mellem parterne behandle og afgøre ved de almindelige domstole. 

Individuelle aftaler:
Aftales der andre gældende forhold på udvalgte sager, skal det tydeligt fremgå af aftalen, at denne afviger fra standard samhandelsbetingelserne på de fremhævede punkter.